Behandlinger

Det tilbyder vi:

Hos EspergærdeTandlægerne tilbyder vi de fleste former for tandbehandling – herunder forebyggende behandlinger, reparationer, større rekonstruktioner med implantater, kroner, broer, tandretning og kosmetiske behandlinger. Alle behandlinger er individuelt tilpasset og baseret på seneste forskning og praksis.

Kroner
Broer
Tandfacader
Paradentose
Tandrevner
Bideskinner
Proteser
Implantater
Tandblegning

Tandfyldninger

De fleste tandfyldninger laves i dag i lyshærdende plast. Plasten bruges til opbygning af defekte tænder, som enten car caries (et hul), tandfraktur, børsteskader eller til formkorrektur af tænder med uhensigtsmæssig form eller fejl i dannelsen.
Er tanden for defekt, rodbehandlet eller misdannet, kan det efterfølgende være nødvendigt at krone tanden. (se evt. under kroneafsnittet).

Tandretning

Alle fortjener et flot smil!
Hvis du ønsker at smile mere og bredere i dit liv – hvad enten det er med mere lige tænder, mindre overbid eller underbid, eller uden et mellemrum mellem dine tænder, kan en kosmetisk tandregulering være den rette løsning for dig.

Kom ind og få en gratis forundersøgelse!

Vi retter tænder med både gennemsigtige Invisalign skinner og Straightsmile apparatur, der er hvide togskinner. Tandretning udføres primært af kosmetiske årsager, men kan også være pga. et uhensigtsmæssigt bid, eller fordi det er umuligt at holde ordentligt rent mellem tænderne.

Tandretning hos EspergærdeTandlægerne bliver skræddersyet til dit behov og dine ønsker og dine tænder bliver rettet både skånsomt og effektivt.

Caries

Caries er det samme som ”huller i tænderne”. Caries opdages typisk i forbindelse med den rutinemæssige undersøgelse eller i forbindelse med akutte tandsmerter. Caries kan være aktivt eller inaktivt. Inaktiv caries kræver ingen behandling. Den aktive caries kan være behandlingskrævende, men nogen gange kan tandlægen også vælge at observere et cariesangreb, hvis det skønnes muligt at standse cariesangrebets udvikling. Dette ser typisk som et samarbejde mellem patient og tandlæge, hvor patienten instrueres i renhold og får information om årsagen til ”hullets” opståen.

Caries dannes af syredannende bakterier, som er tilstede i den plak, som sidder på tændernes overflade. Ved grundig renhold med flourholdig tandpasta, børste, tandtråd, mellemrumsbørster mm. kan caries forebygges.

Det er ikke udelukkende mundhygiejnen, der er afgørende for cariesudvikling. Sukkerholdig kost, kroniske sygdomme mm bidrager også til cariesprogression.

Rodbebehandling

De fleste rodbehandlinger skyldes et dybt hul i tanden, som forårsager infektion af tandens nerve. Andre årsager er dybe revner i tænderne skabt af uhensigtsmæssige belastningsforhold eller tandfrakturer, som følge af et traume.

Behovet for rodbehandling opstår ved:
- Vedvarende smerter (kulde/varmefølsomhed, tyggeømhed, spontane smerter), som ikke kan bringes til ophør ved aflastning eller fyldningsterapi.
- Murrende smerte, skabt af en tand, hvor infektionen allerede har spredt sig til tandens rodspids og den omkringliggende knogle.

- Tilfældigt, idet der tages et røntgenbillede af anden årsag, som viser en opklaring/ en betændelsestilstand ved rodspidsen.

Når tanden rodbehandles, fjernes nerver og bindevæv inde midt i tandens rod/ rødder, og tanden rodfyldes. Efterfølgende bliver tanden langsomt mere skrøbelig, da den tørrer ud og bliver ”glasagtig”. Af den årsag kan det være klogt og nødvendigt at krone tanden. Hvor hurtigt efter dette bør gøres, afhænger af årsagen til rodbehandlingen, tandens destruktionsgrad, tyggekræfter fra de modstående tænder mm. Ved rodbehandling er der desværre altid en risiko for at der kan opstå en re-infektion om rodspidsen. I så fald er der mulighed for at fjerne betændelsen kirurgisk. 

Kroner

En krone fremstilles når tanden har en forøget frakturrisiko (er rodbehandlet og/eller revnet) eller hvis tanden ikke kan reetableres tilfredsstillende med en almindelig fyldning. De seneste årtier er nye kronetyper kommet til. Tidligere blev de fleste kroner lavet af guldlegeringer, men i takt med et øget kosmetisk behov, er guldkronerne skiftet ud med metalkeramisk eller fuldkeramiske kroner. Det endelige kronevalg sker i samråd med din tandlæge under hensyntagen til tandens stabilitet, funktionalitet og kosmetiske udtryk.

Selve behandlingen foregår over to gange, idet det er en tandtekniker, som fremstiller kronen. I mellemtiden vil tanden være dækket af en midlertidig krone, så tanden er beskyttet og dens funktionalitet opretholdt. 

Broer

Mistede tænder kan erstattes med en fastsiddende bro, som sidder fast på nabotænderne. Denne kan fremstilles i guld, metalkeramik eller fuldkeramik. Brotypen vælges i samråd med tandlægen under hensyntagen til nabotændernes beskaffenhed, broens belastningsgrad, kosmetiske forhold mm.

Som vedkronefremstilling skal de tænder, som skal bære broen, beslibes og en midlertidig bro fremstilles til at beskytte tænderne, mens broen fremstilles på laboratoriet.

Normalt vil en bro holde i mange år, men som alt andet slides broen, når den bruges. Tandpres/tænderskæren kan skabe en uhensigtsmæssig belastning og deraf krotere holdbarhed. Porcelænsfrakturer kan ligeledes forekomme lige såvel som caries og parodontose kan udvikles. Dette kan i sidste ende føre til tab af broen.
Regelmæssig tandpleje, god mundhygiejne og optimale belastningsforhold kan øge holdbarheden af broen. 

Tandfacader

Facadebehandling anvendes til at reparere/ camouflere misfarvninger samt foretage ændringer af tandens facon og/ eller overflade.

Facader laves oftest i plast og sidenhen kan de erstattes af porcelænsfacade.
En porcelænsfacade fremstilles af en tandtekniker, hvorfor denne behandling foregår over to gange. I mellemtiden bæres en midlertidig facade 

Paradentose

Paradontose, de løse tænders sygdom, er en folkesygdom, som mange får på et eller andet tidspunkt i livet.

Paradontose giver sjældent symptomer, og kan ikke ses med det blotte øje. Normalt er der tale om en langsomt progredierende tilstand, men sygdommen kan i få tilfælde have et skut forløb, som kræver en ekstra ihærdig indsats med hensyn til mundhygiejne, hyppige tandlægebesøg og behandling med antibiotika.

Paradontose er en betændelsestidstand i den knogle, som tandroden sidder fast i. Betændelsen fører til, at knoglen langsomt nedbrydes, og når processen er langt fremskreden, begynder tanden at føles løs.

Er paradontosen så langt fremskreden, at tænderne føles løse, kan de være ømme ved spisning og betændelsen i tandkøddet kan medføre tandbylder, som er ømme hævelser fyldt med materie/ pus. Men først og fremmest: opdager man, at tandkødet bløder, kan det være et forvarsel om, at der er paradontose i optræk, og man bør strakt opsøge en tandlæge. Arvelighed, rygning, nedsat immunforsvar, diabetes, mundtørhed og alder er alle medvirkende faktorer til paradontosens udvikling.

Behandlingen består i hyppige tandrensninger, instruktion og motivation til optimal hjemmetandpleje, nedbringelse af risikofaktorer mm. Kirurgisk behandling kan komme på tale i de tilfælde, hvor paradontosen ikke kan bringes til ophør af konventionel vej.

Paradontose som ikke behandles, kan udvikle sig ganske alvorligt – bl.a. til hjerte-karsygdomme på grund af et konstant øget antal bakterier i blodbanen. 

Revner i tænderne (infraktioner)

Hvad er infraktioner?
Infraktioner i tænder kan sammenlignes med de revner man ofte ser i køkkenporcelæn. De kan være synlige uden at det betyder noget for styrken af porcelænet. Samme forhold gør sig gældende for tænder, idet man tit se små revner eller infraktionslinjer i tænderne, uden at det betyder noget for tandens styrke. Infraktioner kommer af belastning og derfor er kindtænderne mest udsatte.
Tandpres og tænderskæren øger risikoen for symptomgivende infraktioner lige såvel som fyldninger i tænderne kan være en medvirkende årsag. Særligt gammelt sølvamalgam korroderer i det våde element og udvider sig en smule. Symptomgivende infraktioner mærkes ved spontane smerter ved tygning af hårde/ seje fødeemner og ofte bliver tanden også kuldefølsom.

Infraktionens sværhedsgrad har betydning for behandlingsvalget:
En infraktion uden symptomer er ikke behandlingskrævende, hvilket afdækkes i forbindelse med undersøgelse på klinikken.

En infraktion med kuldefølsomhed og lette smerter ved tygning kræver aflastning af tanden, hvor tandlægen besliber den pågældende tand, så den ikke rammes så hårdt ved sammenbid. Dette forebygger at infraktionen udvikler sig til næste stadie.

En infraktion med kraftig kuldefølsomhed og tyggesmerte, hvor man ikke kan tygge med tanden, men typisk tygger i den anden side, kræver aflastning, plastoverdækning eller bekroning af tanden. Plasten limer revnerne sammen, og kronen låser revnen helt fast.

En infraktion i tanden, hvor nerven er blevet så irriteret, at den ikke kan beroliges igen, kræver en rodbehandling af tanden, hvor nerven fjernes. Herefter laves en plastfyldning med overdækning af tyggefladen eller en krone, så tanden beskyttes bedst muligt mod yderligere revnedannelse.  

Bideskinner

Lider du af hovedpine, tandpres, kæbeledsproblemer eller smerter i tyggemusklerne?

I en række situationer kan smerterne mindskes eller helt afhjælpes med en bideskinne.

Hos EspergærdeTandlægerne foretager vi en grundig forundersøgelse af dine tænder og kæbers relationer, før vi behandler med en bideskinne. På den måde sikrer vi et korrekt bideskinnevalg, som afhjælper dit problem bedst muligt. I ekstrem tilfælde kan tandretning blive nødvendigt, for helt at eliminere dine smerter/ problemer.

Hvornår er bideskinne en mulighed:
Hovedpine relateret til overbelastning af tyggeapparatet pga. et uhensigtsmæssigt og ustabilt sammenbid.

Kæbeledssmerter forårsaget af forskydninger af kæbeleds brusken, således at denne giver indskrænket bevægelighed (nedsat gaveevne) eller ”klik” i kæbeleddene ved brug.

Tandpres/ tænderskæring som forårsager ømme tænder, tandfraktur, uhensigtsmæssigt slid eller spændinger i tyggemuskler og kæbeled.

En bideskinne fremstilles oftest i hård plast og sidder typisk i overkæben. Den bruges om natten til aflastning af tyggeapparatet. 

Proteser

Aftagelige proteser bruges til erstatning af manglende tænder, hvor broer og implantater af sygdomsmæssige eller økonomiske årsager er en mulighed.
Proteser findes som helproteser eller delproteser.

Delproteserne kan være lavet helt i akryl og understøttet af gummen (gingivalt understøttet) eller være en kombination af et metalstel ophængt på resttandsættet med bøjler og besat med tænder og ”gummer” i akryl. (unitor). Endelig findes der teleskop (kroneunderstøttede proteser) og implantatunderstøttede proteser (hybridproteser). Disse er specialproteser, som er noget dyrere at fremstille end de øvrige proteser, men som til gengæld ofte er forbundet med noget højere komfort.

Behovet for proteser kan skyldes flere forhold, f.eks. store huller i tænderne, paradontose, slid af tænder og medfødt tandmangel.

Før det besluttes at tage de sidste tænder ud, er det meget vigtigt, at tandlægen undersøger, om det vil være en fordel at bevare enkelte tænder. Mange tror, at hvis de kun har nogle enkelte tænder tilbage, kan de lige så godt få dem alle trukket ud. Det er tit helt forkert, da det ofte er en fordel at bevare enkelte tænder, så kan man nemlig klare sig med en delprotese. Den sidder ofte bedre fast end helprotesen, og den fylder mindre. Alternativt kan det være en fordel at få indsat 2 eller flere implantater, som kan give en tryklåseffekt. En løsning, som mange tandløse er galde for. 

Tandimplantater

Implantater anvendes til erstatning af en eller flere tænder. Disse kan også indgå i brokonstruktioner med eller uden egne tænder samt til ”tryklås”/ attachments for aftagelige proteser.

Selve implantatet er en titaniumskrue, som indsættes i kæbeknoglen og fungerer som en tandrod. I løbet at 2-6 måneder indheler implantatet og sidder fast i kæben. Herefter er det muligt at tage et aftryk af den kunstige rod og fremstille et abutment (kunstig tandstub) med en krone ovenpå, eller lade implantat og abutment indgå i en bro eller som attachment til en hybridprotese.

Implantatbaserede kroner ser ud og føles fuldstændig som naturlige tænder og bedst af alt, så sidder de urokkeligt fast. Man få en fornemmelse af, at få sine egne tænder igen og kan atter tage en bid af et frisk æble eller tygge en god og saftig bøf. 

Tandblegning

Tandblegning kan foretages internt og eksternt.

Intern blegning bruges til blegning af misfarvede rodbehandlede tænder, typisk i fronten. Plastfyldningen på bagsiden samt toppen af rodfyldningen fjernes, et blegedepot ilægges og åbneingen forsegles med en fyldning. Blegningen tager 1-3 gange og resultatet afhænder af tandens farve fra start. En gullig misfarvning er lettere at blege end en grålig/blålig misfarvning, men ofte opnås et resultat, der er langt bedre end udgangspunktet.

Intern blegning kan udskyde en kronebehandling, da tanden ofte opnår et tilfredsstillende kosmetisk resultat. Behandlingen holder 5-10 år. Kan evt. gentages, men maksimalt 2 gange, da tanden kan blive skrøbelig ved gentagen behandling.

Ekstern blegning foregår som en tandlægestyret hjemmebehandling, hvor der tages aftryk til individuelle skinner, og patienten instrueres i brug ag blegegel. Der bleges typisk i 8 nætter/ dage, hvorefter kontrol foretages. Blegeresultatets slutfarve afhænger af udgangspunktet, patientens alder og også genetiske faktorer.

Ofte kan en tandblegning lysne tændernes farve flere niveauer på en farveskala, væk fra de gullige og mørke nuancer til hvidere tænder med et mere ungt og friskt udtryk. 

© 2021 Espergærde Tandlægerne   |   By Designspace